Rhodo Roskilde ApS

Standplads: H 11

overskrift

Standplads:  H11

Specialplanteskole for rhododendron og andre surbundsplanter

Rhodo Roskilde har siden 2008 arbejdet med produktion og salg af rhododendron og surbundsplanter til private og anlægsgartnere.

Det startede med en hobby, og nu er den blevet ret stor med cirka 400 forskellige rhododendron på lager hele året og typisk 5.000-6.000 planter i vækst – fra stiklinger til meter høje planter.

Vores ambition er at skabe inspirerende bede, som kan glæde hele året med spændende løv og duft, og blomster i mange måneder – helst alle 12. Da rhododendron primært blomstrer april til juni, (samt nogle rastløse i august til oktober) har vi også taget andre arter ind som kan bidrage med farver resten af året. Her har vi fokuseret på hortensia og de mange forskellige typer af lyng og lave surbundsplanter til bunden og forkanten af bedet.

Og ingen have uden noget spiseligt, så derfor har vi også mange forskellige bær planter, bl.a. cirka 15 forskellige blåbær sorter med modning fordelt over 13-14 uger, så der er frisk frugt til madpakken og müsli’en i lang tid.