Naturplanteskolen
Standplads: H 13
VELKOMMEN TIL NATURPLANTESKOLENS STAND
Vi er en økologisk specialplanteskole, som har specialiseret sig i produktion af flerårige spiselige planter og blomster. Med beliggenhed på Stærkendevej 177 i Hedehusene har vi en 10.000 kvm oplevelseshave, som du kan spadsere i, foruden at du kan kigge på de mange planter i vores salgsafdeling. Vi holder ofte have-rundvisninger med smagsprøver på planterne, så du ved hvad du får med hjem når du går på indkøb til din egen spiselige have.
Vi huser også en gårdbutik, hvor du kan købe biodynamiske grøntsager og redskaber til have m.m, samt en hyggelig café, hvor vi sælger kaffe og kage i hverdagene og desuden sandwich og brunch i weekenden.
Planteskolen er grundlagt af hortonom (Havebrugskandidat) og forfatter Aiah Noack, og inspireret af permakulturens etik og principper.
KURSER OG WORKSHOPS
På Naturplanteskolen kan du hele året rundt komme på spændende workshops og kurser i bl.a. selforrsyning, permakultur design, gravefri køkkenhave, podning af frugttræer, brug af spiselige blomster og dyrkning af flerårige grøntsager og meget mere. Du kan læse hele programmet på vores hjemmeside.
HAVEDESIGN OG PRIVATE EVENTS
Er du haveejer og ønsker at omlægge din have til en spiselig og bæredygtig have, så har du mulighed for at booke Aiah til et havebesøg. Hun kommer ud i jeres have og får en snak om jeres ønsker og ideer. På baggrund heraf udvikler hun en haveskitse med flere spiselige bede og gerne indtænkt kompost, næringskredsløb, vand som ressource og havens egen jordforbedrings system.
Virksomheder har mulighed for at booke private arrangementer på planteskolen, eksempelvis en have rundvisning med smagsprøver på planterne eller foredrag med Aiah Noack. Send os gerne en e-mail med specifikke ønsker.
HVAD ER PERMAKULTUR?
Permakultur (kort for “permanent culture”, altså agriculture/horticulture) er kort fortalt et sæt af praktiske og principielle værktøjer og værdier til at vende tilbage til en naturvenlig, kredsløb baseret og balanceret brug af jord, natur, samvær, fællesskaber og forståelse af det enkelte individ.
I centrum er tre etikker og de 12 principper der tager udgangspunkt i tidligere tiders opfattelse og afhængighed af naturen, jorden, omgivelserne, der bl.a omhandler øget selvforsyning og biodiversitet.
SE MERE HER