Aldershvile Planteskole

Standplads: N 03

overskrift

Mød os på CPH Garden

Du kan igen møde Aldershvile Planteskole på CPH Garden. Hos os møder du vores gartnere, der vil stå klar med inspiration og vejledning inden for alt i det grønne, samt gode messetilbud.

Besøg os på planteskolen

Efter dit besøg hos os på messen, kan du nemt besøge os. Planteskolen ligger i Storkøbenhavn, nærmere bestemt i Bagsværd. Hvor vi har den skønneste placering ned til Bagsværd sø og tæt på Aldershvile Slotsruin. Beliggenheden giver et helt særligt miljø på planteskolen, hvor der er et rigt dyre- og planteliv. Vi ser gerne at du efter et besøg hos os har en fornemmelse af både at være inspireret og beriget med ny viden om de planter du skal hjem og plante.

Planteskolen har eksisteret i 37 år, og inden grundlæggelsen af ‘Aldershvile Planteskole’ blev der drevet gartneri på grunden. Vi er derfor en planteskole med en lang og stolt historie, hvor der på grunden har været drevet gartnerivirksomhed i mere end 100 år. Det er en historie vi er stolte af og en verden vi altid gerne vil byde vores kunder velkommen i.

Vi ses på CPH Garden!