præsenterer

Muladhara – rodchakraets have

I dette haverum føler man sig tryg og tilpas. Chakraer er energicentre i vores krop. Rodchakraet er det nederste chakra som knytter os til den fysiske verden og netop sikrer jordforbindelsen. Med til at give et balanceret rodchakra hører trygheden i forhold til at de basale behov, såsom føde, varme og tryghed, er dækket. Dette understøttes når man opholder sig i haverummet med mulighed for at arbejde med hænderne i jorden, fornemme duftene og aktivt arbejde med planter der giver hhv. føde til mennesker og insekter, dejlige dufte og noget æstetisk skønt at kigge på. Netop lugtesansen er også knyttet til rodchakraet og det er helt oplagt at dette understøttes i haven.

Hvor stien slår et sving, ser man tydeligt et træ der med sine øverligt liggende rødder symboliserer rodforbindelsen.

Drivhuset i træ, stimulerer yderligere følelsen af sikkerhed, hvor den fortættede duft af jord, tomater og krydderier opleves med hænderne i jorden, når man står ved plantebordet og arbejder med stiklinger og planter. Drivhuset giver mulighed for dyrkning af tomater, agurker, peber, chili og meget mere.
Den runde plads foran huset er kranset af træer og stauder som ligeledes giver læ og ly og en følelse af at blive beskyttet.

Bundbeplantningen af stauder og græsser er frodig og varieret. Her er valgt en samling af planter der giver mulighed for at insekter kan søge føde.

Rodchakraet forbindes til den røde farve, som af farvepsykologer anses for særligt energigivende. Derfor er farven rød gennemgående i haven og den fremherskende blomstringsfarve er nuancer af rød spændende fra rosa til ren rød og derfra over i de brændte røde farver.

I det hele taget er det lille haverum spækket med dufte og ting der pirrer sanserne, heriblandt terracottakrukker som giver plads til masser af duftende mynte og andre krydderurter.

Haven kan opleves udefra, men man er også velkommen til at tage turen gennem haven. Smide skoene og tage turen på bare fødder, således at følelsen af grounding og fysisk jordforbindelse mærkes ekstra tydeligt. Midt på stien kan man stikke hovedet ind i drivhuset, tage en dyb indånding og dufte tomater, fugtig jord, krydderurter og træet fra drivhuset, eller man kan krybe ned i bløde skind, lukke øjnene og netop bruge sanserne.

Designeren

Janne Fuglsang

Muladhara er på sanskrit – Indiens gamle kultursprog – navnet for ´rod´. Med rodchakraets have, Muladhara, vil vi skabe et rum der giver fornemmelsen af grounding og rodforbindelse.

overskrift

Partneren

I 1963 etablerede Mogens A. Stærmose den virksomhed, der i dag bærer navnet Juliana Drivhuse A/S. Det blev startskuddet til mere end 50 års spændende udvikling med løbende generationsskifte i Stærmosefamilien. Juliana-drivhusene er alle år tegnet, fremstillet og videreudviklet på fabrikken i udkanten af Odense. I dag tilbyder Juliana med sine næsten 60 års erfaring drivhuse og tilbehør af høj kvalitet, som bygger på danske designprincipper om enkelthed, æstetik og funktionalitet.

Anlægsgartneren

Skov Larsens blev grundlagt i 1973 af anlægsgartnermester Thorkild Skov Larsen, og i 2001 overtog hans søn Troels Skov Larsen og Marianne Larsen virksomheden. Visionen i virksomheden er at skabe udearealer til menneskets bedste ud fra værdier om ordentlighed, ansvarlighed og imødekommenhed – og med en mission om at forene mennesker og natur.