Hvordan skaber man et uderum, hvor have, hus og natur smelter sammen – et lille fristed for den moderne families behov for fordybelse og ro? Sammen eller hver for sig kan medlemmerne af familien bruge haven som en ‘ladestation’, hvor der er plads til både bevægelse og stilstand. Det kan være i form af yoga, meditation, afslapning eller at gå og give haven den nødvendige pleje.
Anlægget skal åbne døren til naturens elementer og dermed påvirke flere sanser på samme tid – ikke mindst fra lyden af rislende vand og levende flammer.
Du passerer den runde indgang til DesignHavers yoga- og meditationshave. Nu træder du ind i et uderum, der balancerer de fem elementer: Træ, jord, ild, vand og metal. Spillet mellem de fem elementer er en reference til den glidende overgang mellem faserne i vores liv, som også kendetegner naturens kredsløb.
Lyden af rislende vand fra spejlbassinet strømmer ind i øregangene, mens du går ad stien belagt med natursten. Stien løber i en halvbue rundt om terrassen. Før du træder op ad de to trin til terrassen, runder du et gasbål, hvor de levende flammer leger med luftens turbulens. I yogafilosofien kobles ilden til sommeren, og flammernes dans er sammen med jord, vand, træ og metal en cirkulær helhed.
På terrassegulvet af egetræ eller plænen af trædebregner kan du rulle yogamåtten ud. Du kan også lade op på bænken. Måske ved at fordybe dig i sanseindtrykkene? Fiskene svømmer i bassinet og skaber liv i vandspejlet. Vandet fra stålrøret risler. Vinden løfter i beplantningen, som suger sommerfugle og summende insekter til sig.
Måske bemærker du, at der i plantevalget er lagt vægt på blade, stilke og an- den vækst i farveskalaen mellem frodig græsgrønt og de mere kølige blågrønne toner? Til de farvede stålelementer er der håndplukket lyse naturfarver, der kan komplementere planternes farver.
Inden du forlader den organiske have med en stor glæde for de bløde linjer, fæstner du dig måske ved detaljer som bedet med en stålkant, der løfter sig som en bølge op omkring skulpturstenen? Eller den lyse lyd af en brise, der skubber til græsserne omkring trædestenen, der venligt følger dig ud af haven.
Havens attraktioner
Øje: Blødt formsprog med organiske linjer og farvede overflader Øre: Vandets rislen
Følesans: Hed flammedans fra gasbålet
Funktion: To zoner til bevægelse eller meditation
Natur: Insektvenlige planter
Designeren
Tor Haddeland
Hvordan skaber man et uderum, hvor have, hus og natur smelter sammen – et lille fristed for den moderne families behov for fordybelse og ro?
Partneren
Supell forhandler smukke og funktionelle udemøbler i træ og stål fra svenske Gryt- hyttan Stålmöbler. Den første stol blev fremstillet i 1930, og i dag er det fjerde gen- eration af familien Lindqvist, der driver virksomheden. Møblerne er skabt med stor respekt for både materiale, æstetik og håndværk. Familievirksomheden skaber møbler, der holder i generationer, og som tilbyder en uovertruffen komfort i form af det karakteristiske gyng, der øjeblikkeligt får pulsen til at falde.
Anlægsgartneren
Junckerhaven i samarbejde med Martlev Aps og Kun Terrasser. I 1990 etablerede Lars Juncker anlægsgartnervirksomheden Junckerhaven, som lige siden sin start har specialiseret sig i individuelle haveløsninger med sten, vand og planter og i dag også har et speciale i anlæg af naturlige svømmesøer. I Junckerhaven går de ikke på kompromis med kvaliteten, de arbejder med naturen som forbillede og sans for detaljen.
Kun Terrasser har en passion for materiale, holdbarhed og bæredyg- tighed. Du er altid garanteret, at du få det, du er blevet lovet. Kvaliteten og servicen er altid i orden, når der leveres en træterrasse. Det gode samarbejde mellem kunde og leverandør er i højsæde, når de skal i gang med at anlægge en ny træterrasse.
Martlev Aps er en virksomhed, som udfører alt i structural design. Deres styrke ligger i deres alsidighed samt medarbejdernes kvalifikationer og ekspertise. Martlev ApS er etableret i 2011. Direktør Dennis Martlev har mere end 30 års erfaring inden for branchen.