Havens nye rolle
I de senere år er der kommet stigende fokus på haven som levested for vilde, hjemmehørende plante- og dyrearter. Det er en international tendens, som nu også skyller over Danmark. Med baggrund i bøgerne ‘Sommerfuglehave’ (2020) og ‘Biodiversitet’ (2021) samt egne erfaringer fortæller Michael Stoltze om tendensen og om, hvor let det faktisk er at opnå både stor skønhed og få masser af sommerfugle og andet liv i haven.
Om Michael Stoltze
Michael Stoltze er forsker i den danske natur og naturforkæmper. Han er biolog med ph.d. i danske sommerfugle fra Københavns Universitet. Michael har skrevet et stort antal kronikker, deltaget i debatter og skrevet en række bøger om bl.a. danske nationalparker og sommerfugle, og så er han efterspurgt fotograf og foredragsholder.