Cph Garden – folkemødet for havemennesker

Er du vild med at gå i haven, er du nybegynder eller haveekspert - så kom med til Danmarks største haveshow fra den 30. juni til den 3. juli Haveselskabets Cph Garden.

Hvis du er blevet mere nysgerrig, så:

1

Tjek programmet ud her

2

Find ud af hvilken dag/dage du gerne vil deltage

3

Og køb din billet her

Et haveshow er showhaver, Garden Spots, Garden Talks, workshops, foredrag – kort sagt et overflødighedshorn af haveglæde.
De 80 m2’s store showhaver er anlagt til lejligheden af udvalgte havedesignere – og viser de nyeste havetendenser.

5 scener
8 showhaver
12 Garden Spots
og mere end 100 foredrag og workshops

Når billetten er købt, er der gratis adgang til alle foredrag og de mange andre haveoplevelser. Billetten koster 249 kr. og 200 kr. for medlemmer af Haveselskabet. Udforsk programmet her – så du kan vælge hvilken dag, det er bedst at købe billet.

En af de helt store oplevelser du kan få på Cph Garden er de 8 showhaver. Showhaverne er designet af udvalgte designere og bygger på mange måneders planlægning og et stærkt anlægsgartner hold og gode partnere.

Læs mere om hele udstillingen her i udstillingsavisen eller se showhaverne online her.

Her er en lille smagsprøve på de over 100 foredrag:

Det er sundt at gå i haven

Hvis du også oplever at blive i bedre humør af at gå i haven, så få den videnskabelige forklaring på hvorfor, når læge Bente Klarlund fortæller om, hvad det er, der sker i kroppen, når vi går i haven. Det er torsdag den 30. juni.

Hverdagsaktivisme i haven

Ifølge Signe Wenneberg findes der ikke affald i haven – kun ressourcer. Kom til et dejligt praktisk inspirerende foredrag uden løftede pegefingre, men med et vigtigt budskab om at genbruge, give plads og genanvende. Det er fredag den 1. juli.

Vilde haver og biodiversitet

Katrine Turner har en mission – der skal være flere vilde områder i Danmark, og det vilde må rigtig gerne snige sig ind i vores haver også. Katrine taler bl.a. om hvilke planter, der er gode for biodiversiteten og om ”vildt pæn have” Det er lørdag den 2. juli.

Er du til kreative og anderledes projekter i haven?

Så kom og bliv inspireret af have- & tv-manden designer Søren Vester, der mener at vi moderne mennesker har brug for at være mere modige og kaste os ud i kreative projekter i haven. Det er søndag d. 3. juli